fredag den 29. september 2017

puslespillet er ved at tage form

er lige kommet hjem fra min første vagt i lang tid. Der var sygdom på job så jeg sprang til. Jeg har virkelig savnet de vagter, osse selvom de for tiden er virkelig hårde, hvor mine kolleger arbejder 16-24 timer i streg. Det var så fedt, at være der igen. Men med en vis nagen i baghovedet, fordi jeg for tiden er mere træt og infektionen raser. Men det gik sku ret godt. Mere ondt idag, men det kan jo behandles. Så jeg er glad.

Udover det så er jeg startet ved en fysioterapeut, fordi jeg har så forbandet ondt i den ryg. Har en gammel løfteskade, der værker helt vildt... Eller er det nu osse det. For for 4 år siden gik jeg til læge med træthed og rygsmerter og ømme lymfer. Hun sendte mig til røngten og scanning og talte med en reumatolog og foreslog at det kunne være morbus bechterew, som er rygsøjlegigt. Jeg tænkte dengang, at hun var da helt forkert på den. Jeg har ikke stive led om morgenen og selvom mine fingre er vildt skæve så tænker jeg det er en fejlproduktion og ikke gigt.
Men jeg har nu læst mig til at det er en autoimmun sygdom, som kan behandles med remicade. Se DET er jo næsten for tilfældigt sammentræf hva ???  Jeg har osse læst at autoimmun sygdom medfører infektioner, bla, i nedre regioner, og skæbnen vil, at jeg lige er behandlet for inflammatoriske blødninger fra livmoderen, samt at jeg i denne tid er mere træt og har ondt i ryggen.... Kunne der måske være lidt om det alligevel ???


Og hvor ville det være fedt hvis Remicade behandlingen kunne lindrer lidt på det hele.
Nå men den unge fysioterapeut der skulle lindre mine rygsmerter,starter med at rode mig på hofterne og trykke mig i maven, og fandt ud af at jeg var skæv ved hoftebøjerne. Det kan jo ikke undrer nogen, har jo faktisk siddet skævt i 3 år. Lige der vandt han min tillid med det samme. Jeg havde nemlig ikke fortalt ham om mit forløb, det er ikke altid jeg gider at snakke om det.
Jeg har nemlig fået tildelt 4000 kr igen fra solidaritetsfonden ved DSR, til kiropratik og fysioterapi, og dem bruger jeg på noget godt til mig selv.

og måske begynder brikkerne at falde på plads med, hvad jeg faktisk fejler og hvorfor det hele tiden er så forbandet besværligt at hjælpe mig. For mit puslespil er ved at tage form.





1 kommentar: