søndag den 13. november 2016

på den igen

lige nu er det lørdag aften. Klokken er 19.50 og jeg ligger i min seng.Er så mega træt, og det på trods af af iaften, er der DMA. Der plejer John og jeg at drikke god rødvin, og hører god musik og hygge. Men på kærlig opfordring af John, efter jeg havde sovet på sofaen siden kl 19.00, så endte jeg i min seng, hvor jeg imens jeg sov, indimellem registrerede livet, der flyver forbi mig. Toner fra teenagerne der kommer hjem, den ene skal feste og den anden kommer træt hjem fra arbejde.

Onsdag d 2.11 fik jeg 3. stamcelle behandling. det gik jo som det plejer, lige bortset fra at denne gang har jeg haft en sort/blå mave og nedadtil. Massive blodansamlinger efter fedtsugningen. Det er ømt, det overlever jeg, for det går væk igen. Det er bare det, at den pisse fistelgang ikke lukker sig. Jeg ved godt, at det kan det lykkedes endnu. Men jeg tror ikke på det. Ikke mere.

Før operationen snakkede jeg med en kollega om det at skulle på operationsbordet igen. Jeg fortalte om, hvordan jeg mentalt prøvede at forbedrede mig. "på at blive rask ?" spurgte hun. Nej det ville være kærkommnet,men jeg prøver at forberede mig på, at jeg aldrig bliver rask.  

At jeg skal leve med det her??  Eller at jeg skal have stomi ? ? Eller skal jeg have en anden type operation ? ?  Igen. Igen. Igen 

Jeg har allerede taget mange fravalg i mit liv i forbindelse med dette her. 
Det,  jeg skal begynde at tage fat på,  er hvordan jeg skal indrette mit  liv, så jeg kan leve med det.

og helt ærligt, så aner jeg ikke, hvilken ende jeg skal tage fat i. 

og for nuværende ved jeg faktisk ikke, om der er flere tiltag, der kan gøres rent kirurgisk, og jeg ved heller ikke, om jeg kan klare flere rent mentalt. 

Og måske skulle de bare have lavet den stomi fra starten. Have givet det noget ro til at hele. For så at sætte den tilbage igen.  Måske er det næste skridt ???? Jeg er klar til det og har været det længe, for det kan man leve med. Og alligevel bliver jeg dybt ulykkelig,  når jeg læser om det.  Men denne her uvished og uro og uregelmæssighed,  det her gør i mit liv, er ødelæggende.
Og lige nu trænger jeg bare til ro, regelmæssighed og bare en anelse forudsigelighed. 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar