søndag den 14. august 2016

ferie

jubiiii, ferie ,,,, Og så endda imens jeg har det godt. og ikke ondt. Har endda cyklet på job i en uge. Det er så skønt. Føler jeg lever lidt igen så. Jeg har ferie i uge 30-32 og manden har ferie 29-31. Det vil sige at manden har været i sommerhus i en uge, imens jeg har været på job og hygget med ungerne. Faktisk superhyggeligt vil jeg sige, hvis i kan holde på en hemmelighed !! og har en fæl mistanke om, at manden ikke synes, det var SÅ ringe endda, at tilbringe 7 dage alene i sommerhus.
her er gødyrene,  HELT klar til ferie.

Efter tre uger på job, hvor jeg har fået det bedre og bedre, begyndte jeg min ferie med lidt løbeture. Det gik faktisk fint. Og efter 4 dages løb så tog jeg til træning med boksebolden.
Det var meget overmodigt. Var fuldstændig slået ud. sov og var mere øm. Nå forfra igen. Fik badet på stranden HVER dag, og cyklede til stranden. Nogle dagsture med gokart race, og Ree park. Og en planlagt kontrol i Århus på min fødselsdag.
For det er da klart at den skal fejres i Århus. De var meget tilfredse, bortset fra at det ikke heler.
Men fik af vide, at jeg nu havde den fineste bagdel hun nogensinde havde set, og tilføjer tørt "og jeg har set den ret tit " :-)

Så de ville lige fjerne lidt væv, og så var jeg på vej hjem igen. Mere øm, og tiltagende over de næste dage. Ender i Århus akut mandag ugen efter, på grund af smerter, ømme lymfer og feberlignende fornemmelser.
Vi tager lige en omgang mere. Så imorgen sættes der dræn i igen. Måske skal jeg have 3. omgang stamcellebehandling, Måske skal jeg have en anden operation kaldet LIFT. Ved det ikke.
Det jeg ved er, at jeg bliver nok ikke rask i 2016. måske 2017.
Gentager jeg mig selv ? ja det gør jeg. Men det er helet mere end nogensinde.

Psykisk har jeg været noget labil.
Derfor er jeg startet ved en psykolog. Det har været en meget stor og tung beslutning. Hjulpet godt på vej, da jeg, den dag jeg blev reopereret pga blødning, græd og græd og græd, og en kollega der spurgte til mig på en bestemt måde, på det rigtige tidspunkt. Har overvejet det længe.
Det er bare så svært at bede om hjælp. Bare det at få en henvisning ved lægen, er et kæmpe skridt, fordi det indebærer, at jeg skal blotte mig, og med ord fortælle, at jeg er ved at falde fra hinanden. eller allerede er det.  Lægen sagde, hun havde undret sig over, hun ikke havde hørt fra mig før, taget i betragtning af alle de epikriser, hun har modtaget fra Århus sygehus. Sådan en modtager hun nemlig, efter hver gang jeg har været deroppe til operative indgreb.
Men hvis det kan hjælpe mig til fungerer og acceptere og hvile lidt i, at jeg rent faktisk er syg, så er det måske godt givet ud.

nå men imorgen skal jeg så bedøves og have dræn i igen. Håber ikke, det så betyder århus-besøg hver anden uge igen. Det magter jeg virkelig ikke. Har sådan nydt de 9 uger i træk uden operation. Og på mit ben, er der de største blå mærker, fordi min hund forsøgte at kravle op af mig i i vandet, imens vi svømmede.
Imorgen på operationsstuen lyder forklaringen, at de stammer fra temaften i swingerklubben. Gad vide hvordan de reagere på den ???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar