søndag den 5. juni 2016

fanget i min egen krop

I de sidste 2 år er der virkelig sket en omvæltning for mig og min hverdag. Jeg er så voldsomt begrænset i forhold til alt det, jeg gerne vil. Og hver gang det går en lille bitte smule fremad med energien og gejsten, så bankes jeg tilbage til nul.

Nu er det endelig sommer, men jeg har det rigtig skidt. Ikke fysisk, der går det ok og efter planen. Er endda begyndt at løbe lidt og gå til bodyflow igen. Når jeg kommer hjem er jeg superglad og fyldt med energi, og en plan om, at imorgen skal jeg osse ud at løbe. Men imorgen vågner jeg monster træt, helt udkørt og energiforladt. Det sker igen og igen. Det er drænende.

Jeg kigger på mig selv, og er langt fra begejstret. Min krop har lavet til tilbygning hele vejen rundt. Jeg føler mig som en slap, fed kone, der ikke har noget som helst at byde på. Og det ved jeg jo med min fornuft, at det er jo ikke rigtigt. Men inde i mig er jeg dybt ked af det. Fordi jeg ved jo, hvad der skal til, for at ændre det. Det er bare så uoverskueligt, når jeg ved at lige om lidt, så er det forfra igen.
Har fundet  ud af, at hvis jeg nøjes med at træne hver 2. dag, er det ok. For så kan jeg have en off-dag dagen efter. Jeg ved at motion er vejen frem for mig, men jeg har det så skidt med mig selv, at jeg næsten ikke kan få mig selv til at vise mig i træningscenteret. En helt og aldeles frygtelig følelse, som udelukkende foregår i  mig. Men udadtil er jeg stadig smilende og grinende. Underligt. Men det er jo mig.

Jeg skal til århus imorgen. Har rendt rundt med tårer i øjnene og et massivt selvhad hele dagen. Om det er fordi, jeg skal til århus imorgen, eller der ligger mere i det, ved jeg ikke. Det finder jeg ud af imorgen. Jeg har haft 6 uger uden operation, det er jo fantastisk i sig selv. Ikke sket siden maj sidste år. Men jeg ved, at det ikke er iorden endnu, og jeg ved der stadig er hul ind til tarmen, Og jeg ved der stadig er infektion. For jeg er træt. fysisk og psykisk.

Imorgen skal jeg til kontrol, der får jeg af vide at jeg skal have en omgang mere. Det er ikke ny information. Det har jeg vidst med min fornuft de sidste 4 uger. Men min følelse siger noget helt andet, Jeg magter ikke mere. Tror det er derfor, jeg er så labil idag.


1 kommentar:

  1. Jeg håber du får en "god" kontrol i dag.
    Det er sgu tarveligt at du skal blive ved med at kæmpe med det her. Man fatter ikke, at det kan tage så lang tid - og mere til. Jeg sender dig de bedste tanker og minder dig lige om, at du faktisk har en masse at byde på. Selvom det godt kan være svært, når man ikke er som man ønsker at være udadtil og i formåen.

    SvarSlet