fredag den 27. maj 2016

håbet lever

sikke en pinse. Noget af en psykisk udfordring. Der er ingen tvivl, der er stadig hul ind til tarmen, og det er smask betændt. Men på underfundig vis er der med tiden kommet ro i det.
Så jeg er startet på arbejde. SÅ FEDT. elsker at være på arbejde. Har de skønneste, sjoveste, varmeste kolleger. MEN hold nu kæft, hvor er jeg træt, når jeg kommer hjem. Jeg sover 2 timer og går i seng kl. 21.00. John skal være ualmindelig vaks, hvis han skal nå at møde mig i vågen tilstand.
Og det er jo lidt mærkeligt at jeg psykisk har det så meget bedre af at gå på arbejde, men fysisk er jeg helt færdig. Det hænger jo ikke sammen, overhovedet.
Men der er nogenlunde ro og nu håber jeg igen, at det kommer til at gå efter planen. sidst men ikke mindst er jeg ude af mit smertestillende medicin, og det er skønt.
Så lige nu overlever jeg, og holder skruen i vandet, og venter på den 6.6. hvor jeg forbereder mig på at få at vide, at jeg skal igennem det en gang til.
men håbet lever .. :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar