torsdag den 28. april 2016

Ohhh happy day

Igår var dagen for den store stamcelle operation. Havde forinden fundet de et år gamle projekt papirer frem, hvori der stod, det var et mindre indgreb. Det tog jo en del af nervøsiteten. Som faktisk først indfandt sig, idet jeg sad og ventede på at komme til. 

Jeg har på underfundig vis glædet mig til dette indgreb. At komme videre i mit behandlings forløb. 

Bliver budt velkommen som jo er "hej Githa, hvor blev jeg glad for at se, du stod på listen til denne operation"  og modtaget, og fulgt ned til anæstesi lægen, der ville lægge en blokade i den nederste del af ryggen. Det havde de gjort 3 gange før med god effekt. Jo da, så gør vi det.

Og mens jeg ligger med bagpartiet fremme med en nål i ryggen, så får jeg at vide, at det er for at forebygge, at jeg ikke skal have epidural katheter og ketamin ( som er ret heftig smertestillende ). Lige der ændredes min opfattelse om operationen, fra et mindre indgreb, til noget der rent faktisk kunne være åbenbart ret smertefuldt.
Men lægen var dygtig og lagde blokaden uden de store gener. Og tjekkede op inden operationen om jeg nu var blevet tung i røven. :-)  Det spørgsmål er jo ret åbent ikk ???
Fik antibiotika og fulgt på operationsbordet.

Når man skal have en fedtsugning og patienterne er kvinder,  ja så har operations personalet  nok hørt denne sætning før ; " tag nu rigeligt" . Sådan lidt på linie med manden, der står ved siden af sin kone, der lige har født og er sprækket alle steder, og skal syes sammen" giv hende nu et par sting ekstra ikk ??" . 
Så derfor havde min skønne veninde og jeg lagt en plan med omvendt psykologi.
Så jeg troppede ind på stuen med en streng formaning om, at de ikke skulle fjerne min husmor-vom, idet jeg har brugt et helt år på at oparbejde denne trunteform. Så var isen ligesom brudt.
Sov som en drøm. Vågnede og havde det godt i 10 minutter. Så begyndte jeg at ryste og få ret ondt i maven. Uff det var ikke rart. Fik en super pleje, pakket ind i varme tæpper og masser af smertestillende og langsomt klingende det af. 

Da jeg endelig fik lidt overskud lå jeg og drømte om en af de lakrids flødeboller, jeg selv havde haft med til personalet, for det skulle da fejres. Og til side går gardinet og hun kommer med et flag og en flødebolle. Se DET er intuition. Og god humor. Hvordan kunne hende sygeplejersken vide, at jeg lå og drømte om den flødebolle  En helt igennem skøn stemning, som bar præg af de utallige besøg jeg har haft på dag kirurgisk klinik. 


Og da jeg var godt pumpet med en masse medicin, så skal  man jo ikke stå tilbage for lidt produktudvikling med sygeplejersken og anæstesilægen, hvordan man kunne forbedre smertedækningen af smerterne i maven. Så nu er planen lagt til, når jeg skal igennem det en gang til.

og sådan ser man ud efter en noget anderledes operation, shivering, heftige smerter, masser af medicin og god pleje.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar