onsdag den 16. marts 2016

Man sku jo være et skarn

Hvis det ikke trak i krop og sjæl at få hørebøfferne på og noget godt musik ..og op kl 07.00 og løbe en tur ud af stien ..... og uffffff hvor det trækker... Ku godt... ka ikk... må ikk  ..... 😢  at Tage sin cykel og cykle på arbejde ... Nææhhh nej...
Små ting ...helt enig..
men et klart signal om at mit liv har ændret sig,efter jeg er blevet hardcore patient.
Og hva skal jeg så istedet? ??  Jeg har mine hunde, og så har jeg mit hus.  Men må ærligt tilstå at rengøring ligger langt nede på listen af det, jeg kan forlige mig med. Sku da ikke særligt opbyggende for sjæl og sind at svinge en støvsuger. Det er drænende.
Så kan jeg male sten i mit sommerhus, jeg et bare ikke ret god til det. Så kan jeg hækle,  men det er jeg heller ikke god til, men hva er jeg så god til ??? Noget der kan udfylde mit mega store tomrum, når jeg altid er træt og ikke må træne??
Jeg har i to år tænkt" lige om lidt går det fremad, så får jeg mit liv igen" . Men hva hvis det ikke gør? Der er ingen garantier, tværtimod. Og selvom det lige nu peger meget hurtigt fremad, så roder de tanker lidt rundt i mit hovede. Hvad nu, hvis det ikke går efter planen. Hva nu, hvis jeg får nye infektioner,  så er hele scenariet en ommer.
Hvordan skal mit liv så se ud ??? Og mit arbejdsliv ??
Man skal ikke tage sorgerne på forskud,  men omvendt skal jeg vel osse være realistisk, og forholde mig til den risiko. Måske osse for at forberede mig selv på at det kan ske... ☺ 
I mellemtiden har jeg været for idag og skal igen efter påske, og venter stadig på dato for stamcelle operationerne. . Så de 2-3 operationer jeg havde regnet mig frem til jeg havde tilbage, er nu så blevet til 5-6 operationer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar