mandag den 15. februar 2016

når treben bliver til etben.

nu er der gået snart fem uger siden sidst. Jeg har det mærkbart bedre og er begyndt at træne igen.
Men hva sker der så lige med psyken ???
Der er sket noget på arbejdet som rokker gevaldigt ved min båd. Forrig weekend løb tårerne ned af kinderne på mig, det følte virkelig som om bægeret flød over. Ikke fordi jeg hulkede eller noget, bare stille tårer, der fosser ud af kraniet på mig, imens mit indre er i kaos og tankerne myldrer rundt i bolden på mig, men jeg ligger vågen på 4 time om natten. Tanker som ; om jeg overhovedet kan holde til at yde sygepleje lige nu, hvor mine egen ressourcer er i bund, tydeligvis. Om min oplevelse af, at det arbejde jeg elsker, rent faktisk osse dræner mig, uden jeg ved det ??  Og hvorfor reagerer jeg ligepludselig så kraftigt ?? er det en reaktion ovenpå alle de operationer, der kommer lige nu, netop fordi jeg mærker bedring, og rent faktisk selv tror på at jeg kan blive rask???
Det føles virkelig som om mit sind spiller mig et puds. For jeg er en stærk pige, der ikke er bleg for osse at tage de svære opgaver. Jeg har taget mit arbejde med hjem mange gange, for det er vel prisen for at engagere sig og bruge sig selv i sit arbejde med andre mennesker ??  men jeg har aldrig reageret sådan på det..
nu er jeg ret konkret tænkende, og for at sætte det hele lidt på plads i mit hovede, så ser jeg mit liv som en trebenet skammel. Den ene ben er min sundhed eller mangel på samme, det ben er ret vakkelvornt lige nu og har været det længe. Det andet ben er familien, vennerne, kollegerne og min leder, som virkelig er en stor støtte, det ben er ret solidt.. Så er der arbejdet, som er det tredje, og hvis det osse begynder at vakle, så står den skammel ikke længe.
Så nu er planen at bygge den trebenede skammel om til en etbenet skammel, og vælger selvfølgelig det solide ben som bærende, den med familien, vennerne, kollegerne og min leder. Så kan skammelen måske klare mere byrde..
Imorgen skal jeg på operationsbordet igen, er ret spændt på, hvad der sker, tror det er gode nyheder. og det er år siden jeg har troet på det.
Alt imens har jeg været til træning en del på det sidste, og løbet ture, og holdt mig vågen til kl 21.15 på hverdage.
For selvom de skal brug fedtceller til den der stamcelle operation, så har jeg vist oparbejdet et rigeligt stort lager de seneste måneder. så det skal lige styres ind igen.
Det gør jeg så, alt imens jeg forsøger at få styr på det indre kaos... og måske er det faktisk lige det jeg har brug for.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar