onsdag den 17. februar 2016

Når enden er god....

for første gang nogensinde tog jeg igår til Århus med et lille håb om gode nyheder. Afventende og ikke for optimistisk. Har de sidste tre uger haft det godt... ja rent faktisk godt. og er begyndt at få et liv igen synes jeg. og har ikke taget nogen form for smertestillende de sidste 3 uger. Det kanm an altså hurtigt vænne sig til at det går godt.
Og samtidig bekræfter det mig i at jeg ikke er et skvat,men rent faktisk fejler noget der har indskrænket min hverdag drastisk.
Nå men er nu så kendt på sygehuset, at jeg kender bagvejen op til dagkir. det er igennem en dør hvor der stort og tydeligt står Analfys. afdeling. For over et år siden, kom jeg der for første gang. Synes det var hæsligt at skulle forene sig med, at jeg fejler noget sådant. Latterlig bagatel, men det er sådanne små ting der fylder. At skulle udbrede og involvere sundhedspersonale i så intime detaljer. At skulle lægge røv til alle de undersøgelser og snakke. Det er en stor hørdle at skulle over. Men jeg kan osse mærke hvordan årets gang har lært mig at tackle det. Fordi den forestilling om, at det snakker man ikke om, er manet til jorden adskilligelige gange. Og det er da bl.a. af mig. Åbenhed gør bare alting nemmere, samt en god portion humor. Åbenheden gør, at man ikke bruger krudt på at skulle skelne hvem ved hvad og hvem skal ikke vide, men det kræver osse at man står ved sig selv. Humoren forløser og får det hele lidt ned på jorden.
Så jeg gik ind af bagindgangen og blev modtaget og sendt på operationsbordet. Hvor jeg møder lægen, der har fulgt mig hele vejen osse på afstand.
og vågner ved smilet fra anæstesisygeplejersken. Kan overhovedet ikke huske, hvad jeg spørger om men husker hendes rolige smil, og det tolker jeg som gode nyheder.
En times tid senere ser jeg lægens rolige smil, og omsorgsfulde øjne. Er ikke i tvivl om at hun er engageret og passioneret omkring det, hun gør, og at det glæder hende, at hun idag kunne give en god nyhed. Kunne se det i hendes øjne.
Jeg er klar til de endelige operationer.
Jeg får besked om, hvornår den første stamcelle operation skal foregå indenfor nogle uger. Herefter går der 6 uger, hvor jeg så skal til undersøgelse og der vurderes, om jeg skal have yderligere en stamcelleoperation.
Så måske har jeg kun 2-3 operationer tilbage ???
og måske er jeg rask inden juli ???
og lige pludselig blev det forår i mit liv igen, ihvertfald hvad angår fysikken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar