tirsdag den 26. januar 2016

fintfølende i krop og sjæl

Det er underligt som man bliver totalt fintfølelende på sin krop og hvordan den agerer. Siden sidste indgreb har jeg haft ondt. På en træls måde. Men jeg har ikke så ømme lymfer og heller ikke feberlignende fornemmelser.
i mellemtiden har jeg fået sendt min 4 uger efter tid, med en tid fem uger efter. Orker ikke at ringe og sige det, for det får jo ingen konsekvens, og iøvrigt kan jeg jo bare ringe, når jeg synes at nu er det nok.
I denne omgang er jeg blevet enig med mig selv om, at det er ok at det gør ondt, " så tag noget smertestillende" , men hvis jeg får ømme lymfer så må jeg reagere. Men hold nu op, hvor er det ømt. Plejer at kunne undvære medicin 3 dage efter indgrebene. Det er ikke tilfældet her. Og det trætter at have ondt, jeg bliver fysisk træt. og urimelig.
En anden udfordring jeg har været på idag, er at jeg i oktober fik lavet en coloskopi. Den udelukkede at jeg har morbus chron, men der var nogle polypper der kan udvikle sig til noget skidt med tiden. De blev fjernet og jeg fik at vide at jeg skulle have lavet en ny, for at være sikker på at det hele er væk. Men jeg skulle på en konference i oktober, om jeg ikke kunne få den lavet i det regi, jeg er i nu, når jeg nu bedøves konstant alligevel. Jeg hørte intet. Det viser sig, at jeg som patient var havnet mellem to stole. Så nu har ingen ansvaret for at lave den undersøgelse. Så nu skal jeg på  en ny konference for at sikre, at nogen tager hånd om det. OG hvem det nogen er, må tiden vise... Så meget arbejde for så lidt.
Man skal altså have tungen lige i munden som patient. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar