onsdag den 7. oktober 2015

tålmodighed hvor er du ??

fik i mandags besked om, at jeg ikke har morbus chron.. Det er jo fantastisk.. så kan jeg nøjes med at være patient i en henseende..

Har faktisk haft en god uge.. løbet lidt,, knap så ondt... først tiltagende siden igår,,, så det passede jo fint at skulle for idag..
Idag var det Lilli.... jeg havde snakket med en af mine kolleger på min afdeling om at jeg ikke kan forstå hvorfor de ikke behandler det med udelukkende stamceller,,,, fordi det i mine øjne mindsker den der risiko og fordi jeg så slipper for at skulle sprættes op igen og bruge 3 måneder på at hele.... " spørg dem dog " sagde han til mig...
Som sagt, så gjort....

Så det forelagde jeg Lilli idag... " Det har vi aldrig gjort med 2 fistler på en gang" siger hun.,, hvortil jeg svarer... ja men en gang skal vel være den første ???  og hvad er risikoen ved at gøre det fremfor risikoen for, at jeg bliver inkontinent ,hvis de skærer mig op ???
Det ville hun lige kigge på så ....
så tog en tur med propofol karusellen igen... og fik at  vide at det skulle være mere rent... " men det bliver det jo ikke, så længe jeg har hul ved tarmen ?? " svarer jeg.... Og fik at vide, at der gerne skulle gå mere end 2 uger mellem hver operation.." men det kommer jo ikke til at ske, når jeg danner for meget væv og stopper til ??? " svarer jeg....
Tror nok det skinnede ret meget igennem, at jeg ikke tror på det mere... MEN så sagde hun, at hun troede det var egnet til kun at behandle med stamceller.....
Så jeg må jo finde tålmodigheden frem, og jeg stoler fuldt og fast på Lilli....
så vi tager en tur mere om 2 uger og fik beskeden om,, at der vil gå noget tid endnu inden jeg er klar....

Psykisk er jeg træt,, mærkede idag, at jeg var ved at græde flere gange igen... Jeg gider ikke mere... jeg tror ikke på det...jeg kan ikke mere .. siger min krop...
så jeg må finde viljen frem nu... den er der ikke... men den kommer ..................

Egentlig er der lidt underligt, for det at være så langvarigt syg, det ændrer en. Det ændrer ens syn på tingene i dagligdagen... det har på sin egen mærkelige måde givet mig en ro i mig selv, som menneske.. lyder højtragende ikk..?? men den ro gør at der er situationer, hvor jeg tidligere var meget opmærksom på hvad andre tænker og jeg nu hviler mere i mig selv.,, tror mere på mig selv,, har nemmere ved at sige til og fra ....
måske jeg er blevet mere voksen ???? naaaaahhhhh :-)

1 kommentar:

  1. ..synes bestemt ikke det lyder højtragende søs..

    Der er bare nogle oplevelser der ændrer en som menneske, og det er ikke de små dagligdags problemer der gør det.
    ...nogle ting sætter bare resten i et nyt perspektiv og får en til at reflektere over ting, som man ellers bare tager for givet. Man lærer at sige pyt til de ding der er ligemeget og kæmpe mere for de ting der betyder noget for en.

    SvarSlet