onsdag den 28. oktober 2015

skeen ud af røven, og i den anden hånd

omend denne mandag startede usandsynligt smukt,,, sikke en morgen.. himlen var helt lilla...

efter i onsdags, hvor min verden væltede lidt, har jeg haft det ret træls... Det siger sig selv at jeg psykisk er noget labil, men jeg har også haft ondt, på en anden måde end jeg plejer... Fredagen efter operation om onsdagen plejer jeg at være på arbejde, jeg sygemeldte mig og fyldte mig med smertestillende.. regnede helt klart med at det bare tog en ekstra dag, fordi der jo var en ny ansamlig..

Nå men så tager vi den ekstra dag.. i weekenden sov og sov og sov jeg .... SÅ træt...

Mandag havde jeg bare ondt,, føltes som om Peter læge har glemt den der skarp-ske stadigvæk.... Det kribler og krabler og smerter... er ligbleg på arbejdet... og sendes hjem, fordi de ikke kan holde ud at se på mig... havde forinden ringet til Århus, at det her var galt.. " vi har ingen tider før torsdag " lidt mundlam godtager jeg det. Har ikke kræfter til at modargumentere, og ved også at den sygeplejerske så skal til at tale med Peter læge igen. Men har det bare træls...

På vej hjem begynder jeg at blusse og fryse og får det alment skidt. har kun lidt feber. temperatur 37,8 og den svinger så i løbet af dagen.. men det er jo ikke noget nyt. Det har den jo gjort så tit. og mine lymfer er ømme.. som de plejer..
VIL ikke vente 4 dage, når jeg har det sådan. Går til egen læge der indlægger mig i århus samme aften..
Hvilket jo egentlig er dumt, for de opererer mig jo ikke om aftenen, når de store læger ikke er på arbejde, hvilket jeg havde sagt.
Nå men mine infektionstal er ikke synderligt påvirkede som det plejer at være, jeg har selvfølgelig ikke småfeber, mens jeg er i århus.
og jeg føler virkelig at de ikke tror på mig, at jeg er en pjatrøv. hvis det ikke kan måles, så er det der ikke... ( skal lige siges, at ham der modtog mig på akutstuen, var yderst forstående og kendte mig frra sidste indlæggelse)
efter operationen igår, mærkede jeg straks bedring.. en anden smerte,, bare sårsmerter,, det er til at leve med...
så da jeg kom hjem spørger manden ; "hva så fik du skeen ud af røven ??? " og det må jeg jo sige jeg har fået...

Efter sidste blogindlæg fik jeg et skriv fra en af mine bloglæsere, der selv er patient og sygeplejerske.. hun gav mig rådet om, at slippe den der kontrol... fordi man ikke har den alligevel... det har jeg tænkt meget over... og jeg har faktisk også selv været inde på det før. Og det vil jeg arbejde på..

men jeg vil også arbejde på at være vedholdende og lytte til mig selv, at sluge den kamel, at opleve at de synes, jeg er en besværlig og irriterende patient, der crasher deres akut program, som i deres verden er en småting( fordi det ikke er dem, der forsøger at have en normal hverdag samtidig med, at man har ondt og småsyg og ansamlinger, og forlænger forløbet) Og måske er det  noget, der udelukkende foregår inde i mig.
 Næste gang jeg har det træls, må jeg som første sætning sige det, som det er, at jeg er fastende og at der ikke skal gå 4-5 dage. Kort sagt må jeg tage skeen i den anden hånd .............


Ingen kommentarer:

Send en kommentar