onsdag den 21. oktober 2015

Så krakkede det

Ja det måtte jo komme...har haft tiltagende ondt siden fredag. ..og med småfeber. ..har holdt Johns fødselsdag lørdag og tirsdag. .. er uendelig træt .... var på operationsbordet idag... Ny ansamling. .. var fuldstændig groet til .. var ked af det.. skal have en ny tid om 2 -3 uger(og så ved vi jo at tiden bliver om 4 uger, og når jeg ringer og fortæller, at nu et det galt igen, får jeg af vide, at de Ingen tider har og at jeg skal kontakte dem, når det er akut- i min verden er det jo så, når jeg får blodforgiftning af bakterierne. For en ny ansamling og smerter er jo bare hverdag for mig). Ved jo den ikke holder. .det ved lægerne jo også. ..magter ikke at tage kampen op... gider ikke blive ved med at forklare dem det...

De har jo ingen idé om, hvordan livet ser ud mellem operationerne. .. De aner ikke hvor nedbrydende det er, altid at have infektion i kroppen og være så træt, at være så opmærksom på hvad der sker i min krop evig og altid, smerter .og alligevel skulle deltage i arbejde og hverdag.. i det hele taget venter jeg bare på, at læsset vælter igen, så de indser at der skal ske noget andet... det lugter lidt af, at de rent faktisk ikke har en plan B.
For når jeg spørger om, hvordan de kan forvente det bliver bedre, når jeg danner for meget væv, så glider de af på spørgsmålet. .. og jeg magter ikke at bære vedholdende. .
Måske er det bare gennemsyret af, at jeg ikke tror på det mere...

Så jeg nærmest løb ud af dagkirurgisk idag, og sender en tak til den stakkels sygeplejerske, der forsøgte at holde lidt på mig, og hvem kan klandrer hende for det, idet 3 sekunder efter jeg havde fået smertestillende i drop, tog jeg tøj på, og kunne ikke finde udgangen, fordi de havde sat min stol på modsatte side af opvågningstuen end de plejer ....gider ikke mere. ..

Og nu har jeg ikke siddet på min bagdel i over et år med enkelte periodevise  undtagelser  og alligevel ser den jo ikke sådan ud..  så løgn og latin til det billede ☺

Ingen kommentarer:

Send en kommentar